Pernille i lande langt borte

Vinden er kraftig, som vi staar der paa daekket en tidlig morgen med naesen vendt mod New Zealands sydlige oe. Paa trods af en forholdsvis kort afstand mellem de to oeer, saa tager det 3 timer af naa Picton paa den anden side. Undervejs nyder jeg dog godt af klippelandskabet, som under hele turen kan skimtes i horisonten.

Klimaet paa Sydoeen gaar for at vaere en smule mere koeligt end hvad den nordlige befolkning nyder godt af, men allerede ved ankomst synes dette dog ikke at vaere tilfaeldet. Sol skinner fra en skyfri himmel, og varme dage som foelger. Foerste stop paa min rejse er endnu en National Park - Abel Tasman National Park - som ligger i det nordvestlige hjoerne af oeen. Omraadet er saerligt kendt for sine vinomraader (Marlborough) og sine strande, hvoraf sidste naevnte skal siges at leve op til sit ry. Dagene i nationalparken kommer til at indebaere sejltur paa det tyrkise hav, gaaturer i den omkringliggende regnskov, afslapning paa en af de mange gyldne strande og lejrbaalsstemning om aftenen med overnatningsmuligheder i selve parken.

I Barrytown (og ja, det er navnet paa byen) er der ikke flere end 10 huse, men samtlige indbyggerer er med til at saette sit praeg paa stedet, hvilket i sig selv goer den vaerd at besoege. En gammel Maori tradition med at fremstille smykker ud af knogler bliver stadig praktiseret i denne del af landet. Bone Carving kalder de det, og det siges at hvert smykke har saerlig betydning for sin baerer. Den halskaede jeg lavede siges at betyde sikker rejse over hav – altid godt at have i baglommen, naar man inden laenge har en 25 timers rejse over oceanet (min flybillet til Danmark er sat til d. 18 marts – saa der er ikke laenge igen)

Laengere mod syd ligger den maegtige Franz Josef Glacier, opkaldt efter en tidligere oestrisk kejser, idet det siges at der var visse ligheder mellem glacieren og kejserens skaeg. Hvorvidt dette er rigtigt eller ej, har jeg ingen forstand paa, men jeg kan derimod konstatere at det i sandhed er hvad man ville kalde ”en maegtig glacier”. En hel dags vandren paa isen foeltes som syv lange aar, da man hele tiden maa vaere opmaerksom paa hvor man saetter foedder (og tro mig, det taenker man ikke saerlig meget over hvis man bare gaar for en vandretur i parken). Hertil skal det siges, at vi kun besteg 1/3 af hvad der betegnes som glacier-omraade og formentlig ikke ville vaere naaet videre, foer solen var gaaet ned. Paa trods af sne, slud og kulde (som nu engang hoerer til glacierer!), saa var det en stor oplevelse at vandre hen over noget saa fint for med sin skinnende blaa farve og sit enorme snelandskab, var det svaert ikke at blive imporneret over glacieren i sin enkelhed.

Franz Josef glacier er dog ikke den eneste af slagsen, da der ogsaa findes Fox glacier ikke langt derfra. Begge ligger de i et kaempe bjergomraade, hvor der bogstavligt talt er hoejder hvorend man kigger hen. Hvor Nordoeen synes at vaere domineret af store, groenne bakkelandskaber, er Sydoeen derimod et stort bjergomraade (med hoejste bjerg Mt. Cook). Sydoeen kunne for saa vidt lige saa godt vaere et helt andet land hvad angaar landskabet, og jeg har flere gange taget mig selv i at sidde klistret til vinduet for at faa mest muligt med. En anden ting som goer Sydoeen til noget helt specielt er dens smukke soer, hvoraf den smukkeste findes i Wanaka i det sydlige omraade. Det forunderlige er at soeen er som et spejl, den kaster billedet af himlen tilbage, saa hvad ens oeje fanger er at himmel og hav bliver til et. Simpelthen smukt.

Queenstown: hjemsted for adventure sport, og stedet hvor Bungy-jump blev opfundet. Samtidig ogsaa stedet hvor man finder Milford Sound, og dermed hvad kiwierne kalder deres kronjuvel. Med 4 timers koersel fra Queenstown blev det til en heldagstur 4 venner og jeg begav os ud paa. Landskabet der moedte os undervejs kan derimod ikke beskrives med ord. Vandfald i tusindevis. Blaalige bjerge. Groenne bakker. Aaer som forsoeger at bane sig vej mellem de mange knuste klippeblokke og ender ud i smaa vandloeb. Milford Sound (itself): en stor fjord omringet af bjerge saa hoeje som mindst 3-4 hoejhuse stablet ovenpaa hinanden og med saeler springende i vandet foran disse. Meget, meget imponerende.

I samme oejeblik som jeg nyder Queenstown med alle dets herligheder, falder store bygninger til jorden og mange mennesker oplever den hidtil vaerste dag i deres liv. Jorden broeler under Christchurch’s foedder, og op fra dybet kommer et jordskaelv saa voldsomt, at det anses for vaerende en af de vaerste naturkatastrofer i landets levetid. Her en uge efter katastrofen er situationen stadig kritisk, og doedstallet stiger forsat. Mange mennesker er uden hjem, og stadig flere mennesker er meldt savnet. Politiet og redderer arbejder paa hoejtryk, og overalt goer lokale det bedste for at hjaelpe, hvor de kan. Den maade katastrofen er blevet tacklet paa vidner om et staekt faellesskab blandt landets befolkning, og der vedligeholdes en optimisme, som man som udefrakommende virkelig maa tage hatten af for. Situationer som denne saetter virkelig ting i perspektiv.

3 timers rejse over oceanet og New Zealand dukker op i horisonten. Ankomsten i lufthavnen medfoerte en grundig gennemgang af min taske med det formaal at finde enten frugt, groensager, valnoedder eller dyrefoder. Alt sammen uden succes skal det dog siges, men et tydeligt eksempel paa New Zealands meget (af mangel paa bedre ord) anderledes regler, naar det kommer til adgang til dette land midt i Stillehavet.
Auckland var den foerste af landets byer, jeg moedte paa min vej, og lige fra starten stod det mig klart, at det ikke er byer man tager til New Zealand for at se – kort sagt en landsby strukket ud paa landkortet. Jeg opholdt mig dog heller ikke laengere end 2 dage i byen, foer min tur rundt i landet begyndte. Med et buspas daekkende baade Nord- og Sydoeen var transporten sikret, og alt jeg behoevede var at moede op hver dag og bliver fragtet fra et sted til et andet. Nemmere bliver det vist ikke.

Hahei var foerste stop min vej, hvilket betoed camping ved stranden og foerste moede med den utrolige natur, som man finder overalt her. Fine strande og groenne bakker (eller bjerge) var dog ikke det eneste naturen havde at byde paa. I dette omraade finder man en varme fra undergrunden, som straekker sig helt op til jordoverfladen. Dette betyder at ved at grave et hul i sandet paa stranden Hot Water Beach, skabes naturlige, udendoers spabade. En meget speciel oplevelse at staa der en lettere koelig aftenstund i badetoej, grave sit eget spabad og synke ned i en meget varm pool.

Fra Hahei til Raglan i det vestlige hjoerne af Nordoeen, hvor man finder den verdensberoemte Raglan surf strand. Udover at vaere kendt for sine gode boelger, saa er regnskoven i omraadet bestemt ogsaa vaerd at tale om. Vi overnattede midt i den efter en lang dag med strand, surferer og sejltur ved solnedgang.

Fik en kulturel oplevelse i Maketu, hvor jeg opholdt mig hos den lokale Maori stamme natten over. Klaedt i traditionelle klaeder i farver, som repraesenterer deres omraade, gav de os en typisk Maori velkomst. Dette indebar dans i marae’en (faelleshuset), hvorefter man hilser paa hvert familiemedlem ved i stedet for at give haand, stikke naesen frem og roere den fremmeds naese. En del af disse traditioner er stadig vedligeholdt i dag, og de aeldre i stammerne ser stadig en dyd i at videregive traditioner og give boernene et indblik i en snart glemt kultur. At dette bliver gjort paa trods af alle de forandringer det nye aarhundrede har medfoert, er i sandhed utroligt og stof til eftertanke i vores del af verdenen. Tak til Maori-stammen i Maketu, det var i sandhed laererigt at faa et indblik i jeres kultur.

En lugt af raadne aeg, det er hvad Rotorua er kendt for, og paa trods af lugten kan man ikke komme uden om, at dette sted i sig selv er spaendende. En af de eneste steder i verden, hvor man finder geiserer (det andet sted er Island), og et omraade hvor jordskorpen er saa tynd, at man kan maerke viberationer fra undergrunden under ens foedder. Varmen skaber spraekker i jorden, og store skyer af os stroemmer op fra undergrunden og medfoerer stank uden lige. De lokale benytter sig af varmen fra undergrunden, ligesom Maori folket har gjort i aarhundreder ved bl.a. at tilberede mad i de varme spraekker i jorden, og de er tilmed altid sikret sig varme bade (og hvis de oensker det: mudderbade).

I den sydelige del af Nordoeen finder man Taupo med verdens stoerste kraterskabte soe (og den er saa stor, at man ved foerste oejekast ikke regner den for at vaere en soe) og Tongariro National Park, som er hjemsted for en af verdens bedste endags ture: the Tongariro Alpine Crossing. Denne vandretur er noget af det haardeste jeg har begivet mig ud i laenge, og ikke siden mine 5 dages trekking ved Himalaya har jeg haft saa ondt i mine benmuskler den efterfoelgende dag. Det skal dog siges, at det var alt besvaeret vaerd. 100 procent. Med tyrkise soer omgivet af aktive vulkaner saa hoeje som hoejhuse og stejle bjerge som bare forsatte ud i det uendelige, var det svaert ikke at blive imponeret over denne enestaaende natur. Dette er ogsaa en af grundene til at Blockbuster-filmene Ringenes Herre har optaget de fleste af deres fantastiske scener i netop disse omgivelser, og efterfoelgende vundet adskillige priser for dette. Noget af det smukkeste natur, jeg laenge har set. Hvis du ikke tror mig, saa google det.

Fra National Parken til Wellington - New Zealands hovedstad og meget mere. Smuk havneby omgivet af groenne bjerge og med en venlig atmosfaere. Samtidig ogsaa stedet hvorfra Bludbridge faergen til Sydoeen afgaar og dermed min maade at komme over paa den anden side. Opholdt mig ikke laengere en 1 dag i hovedstaden, men paa vejen tilbage til Nordoeen vil jeg formentlig have mere tid. Det haaber jeg i hvert fald.

Hidtid har Nordoeeen ikke andet end overrasket mig baade hvad angaar naturen, flinke lokale og oplevelser. New Zealand har taget imod mig med aabne arme, og jeg har fuldt ud nydt hvert oejeblik, jeg har brugt i dette land 12 timer foran alle andre i Europa. Nu ligger Sydoeen og venter paa mig, og jeg er sikker paa, at den ikke vil skuffe mig. Det er naesten umuligt.

Saa er jeg tilbage... efter en maaned med masser af oplevelser og alt for meget at fortaelle.

Sydney, en by man ikke kan andet end at falde pladask for. Med et rigt kulturliv, smarte restauranter, smaa kaffebarer, skinnende skyskraberer lige over for gamle bygningsvaerker, groenne haver som fyldes midt paa dagen, hvor forretningsfolk med slips og jakkesaet nyder en halv times fred og ro under aaben himmel og sidst, men ikke mindst elegante havne hvor baade i millionklassen holder til. Dette er alt sammen med til at goere Sydney til en af verdens smukkeste byer, fuld af ting at se og opleve og nok til at holde mig bekraeftiget i mindst to uger.

Foerste dag: Den obligatoriske tur til Operahuset (og ja, det er lige saa flot som man forestiller sig) og Harbour Bridge (ja, den ligner faktisk en boejle, dog ikke naer saa flot paa naer holdt som langt vaek fra) efterfulgt af en spadsertur i The Royal Botanic Gardens (hvor man opfordres til at ”snakke med fuglene, give traeerne et kram og holde picnic paa graesset” – hvilket jeg selvfoelgelig derfor gjorde).
De andre dage kunne nemt fyldes ud med aktiviteter saasom: Habourcruise (se Sydney fra en anden vinkel), besoege Manly Beach (valgte Manly fremfor Bondi, simpelthen fordi alle jeg har moedt paa min vej sagde, det var smukkere), fejre kinesiske nytaar i Chinatown (som det skal siges ikke gik stille for sig), vandretur i det unikke omraade” The Rocks”, som er kendt som vaerende den aeldste bydel, og det sted hvor de foerste britiske straffefanger boede, samt besoegt adskillige museer, kunstudstillinger og (midnats)markeder. Sydney er en by som aldrig sover, hvilket betyder at det ikke er nogen god undskyldning til ikke at besoege den, naar man nu alligevel er i Australien.

Laengere mod syd finder man Melbourne, centrum for staten Victoria og Sydney's gamle aerkefjende. Jeg besoegte byen midt i januar maaned - midt under Australian Open turneringerne, hvilket resulterede i fordoblede priser, naesten udsolgte vaerelser, men ogsaa muligheden for at opleve nogle af verdens stoerste tennisspillere paa naert hold. Trods et begraenset kendskab til tennis,brugte jeg en dag paa at besoege omraadet, hvor turneringerne bliver afholdt, og forlod stedet mange timer senere ganske overrasket over den utrolige stemning der var. Jeg konstaterer hermed, at tennis faktisk er en interessant sportsgren (!).

Udover at vaere stedet for sport, saa er Melbourne kendt som ”the coolest place to be” (og dette hentyder altsaa ikke kun til klimaet (ca. 30 grader)), og det er bestemt ikke uden grund. Byen er en blanding af gamle arkitektur med flot vedligeholdte bygninger, sporvogne som fungerer som eneste transportmiddel i centrum (hvilket i sig selv er ret ”cool”) og nye trendy butikker og cafeer, hvor gadesaelgerer, goejlerer og musikere holder til. Da jeg samtidig fandt et kunstmuseum til aere for levende billeder og filmkunst, var jeg solgt. Bedre bliver det ikke. Og bliver man traet af centrum, kan man tage en sporvogn til en af forstaderne, hvor der er strande, forlystelsesparker, cupcake-butikker i lange baner og pingviner som i flok kommer op paa stranden efter solnedgang.

Jeg kunne formentlig have brugt flere uger i Melbourne, men oenskede at se Great Ocean Road, som efter sigende skulle vaere en af de flotteste kyststraekninger i hele verden. Bookede en tur som tog mig hele vejen fra Melbourne til Adelaide (ca. 725 km) over 3 dage, hvor vi undervejs oplevede noget af det smukkeste natur, jeg har set. Saerligt de 12 apostle (selvom der vist ikke helt er 12 klippeblokke laengere, saa lyder de 12 apostle altsaa bedre end de 7) var ud over det saedvanlig fantastisk, og strandene langs kysten nogle af de flotteste, jeg har set – overhovedet. Fristet til at smide skoene og hoppe i det krystalklare vand, noed jeg livemusik paa stranden og stor BBQ pga. Australia Day (national dag), og den 26. januar er stadig en dag jeg husker meget klart.

I starten af februar maaned besluttede jeg for at tage til The Blue Mountains (efter at have set The Red Center i januar maaned, saa maatte det da vaere et must-see), naer Sydney. Det var en god beslutning, som gav mig mulighed for lidt trekking rundt i regnskove og op og ned af bjerge. Efter min oplevelse med Great Ocean Road troede jeg ikke naturen kunne blive smukkere, men der tog jeg fejl: Udsigten ud over bjergene med regnskoven nedenfor slog benene vaek under mig – og efter at have vandret rundt i timevis, var jeg stadig fascineret. Naturen i Australien er nu noget helt unikt.

Efter alt hvad der er sket i Queensland med foerst oversvoemmelser og derefter orkan, har jeg aendret mine planer en hel del. Takket vaere mine foraeldre har jeg nu en billet til New Zealand (jeg er utrolig taknemmlig for at de har givet mig muligheden for at goere dette. Saa tak endnu en gang!) og mit fly afgaar i morgen (8/2-11) mod et nyt land og nye oplevelser.

Siger derfor farvel til Australien for en maaneds tid og vender naesen mod landet med kiwierne.

Vi ses igen inden laenge.

Udenfor sner det ikke - det er bare varmt og klistrende fugtigt. Brisen som kommer fra den aabne doer faar duften af friske krydderier til at brede sig i koekkenet. Hamberrygen som goer det ud for vores julemaaltid har vaeret paa BBQ'en, hvor den stort set ikke kunne vaere, fordi den er paa stoerrelse med en mindre hund. Mad nok til at maette et helt raekkerment. Grantraeet er skiftet ud med et kunstigt juletrae formentlig ikke hoejere end 10 cm og staar nu med sin begraenset maengde grene og proever at skjule gaverne som er gemt under det. Gaver som gerne skal forblive skjult indtil den 25. december, hvor de maa aabnes. Julemelodier er sat paa repeat og trods den meget anderledes julestemning, saa foeles det alligevel rigtigt.
Jeg var inviteret til at holde jul hos Ben og hans familie, og lige fra det oejeblik vi ankom foeltes det hjemligt: Jeg fik et stort kram af moren i huset, og da Josh og Lana ankom blev der skabt en stemning af hjemlig hygge (:selvom ordet hygge ikke indgaar i det engelske ordforraad, saa er australierer alligevel yderst bevidste om ordets betydning). Selve juleaftensdag i Australien foelger britisk tradition, hvor familien samles, nyder julegaasen (eller i dette tilfaelde hamberyg) sammen og udveksler gaver. Gaverne bliver dog ikke aabnet foer den efterfoelgende dag - juledag - hvor de bliver aabnet mens alle er samlet. Mens vi alle var samlet der til gaveuddeling, blev jeg endnu en gang overrasket over den australske venlighed, da jeg modtog ikke mindre end tre gaver fra familien, hvor det eneste jeg havde medbragt var en julekurv med gotter i. Glaedelig overrasket, men ogsaa en smule forlegen over ikke at have medbragt nogle gaver selv, sad jeg omgivet af australske venner og aabnede julegaver og pludselig slog det mig, at det ren faktisk var jul. (Tilgiv mig al den her snak om jul. Blogindlaegget er blevet lagt ind sent, I know)
Nytaar fejrede jeg med mine kollegaer paa den restaurant, jeg arbejdede paa hele december maaned. Note: Biblos restaurant (Hamilton, Brisbane), hvor jeg bestemt udvidet min horisont hvad angaar drinks (martini efter martini), tapasretter i lange baner (med navne jeg stadig ikke kan udtale) og aldrig at moede op i andet end en helt kridhvid skjorte og sort slips (anstaendig paaklaedning er lig gode drikkepenge)! Champagne kl. 12:00 og fyrvaerkeri over Brisbane River. Traditionen var at blive oppe og se solen staa op foeste dag i det nye aar, saa vi holdt os vaagne ved at spille cricket. Eller det vil sige, de andre spillede cricket, mens jeg holdt battet og en gang i mellem havde held med ramme bolden - uden rigtig at forstaa reglerne i spillet (min teori er at man enten skal vaere foedt i England eller Australien for at forstaa dette spil, men det er selvfoelgelig bare min undskyldning for ikke at kunne finde ud af det). Samlet set kom jeg rigtig godt ind i det nye aar (og samtidig som en af de foeste i verden!) - og det kan konkluderes at nytaar fejres praecis ligesom i resten af verden med drinks, fyrvaerkeri og sjove hatte.
Somme tider maa man sige farvel, selvom det ikke altid er lige sjovt. I begyndelsen af januar (5.) forlod jeg Brisbane og rettede blikket mod NT (Northern Territory) og dets hovedstad, Darwin. Dette betoed et farvel (eller paa gensyn) til de venner, jeg havde faaet i den by som jeg kaldte hjem for et stykke tid, men det betoed til gengaeld ogsaa mulighed for nye oplevelser. Foerste oplevelse kom allerede i lufthavnen, hvor foerste tegn paa den senere oversvoemmelse (oversvoemmelser som har ramt hele Queensland og blevet mediestof i stort set hele verden sidenhen) fik forsinket alle fly med mange, mange timer. Vigtigst er dog at jeg kom frem til Darwin, som det skal naevnes adskiller sig saa meget fra Brisbane, som det overhovedet er muligt: En vis 'Top End'-levevis hvor alt foelger en langsom rytme, men dog ogsaa har et saerlig multikulturelt praeg, som isaer goer sig gaeldende naar man bevaeger sig rundt i byen paa egen haand. Samtidig mit foerste moede med aboriginere, australiens oprindelig befolkning. Et folkeslag med nogle af de aeldste stadig praktiserede traditioner, vi kender til i dag, og som konstant forsoeger at opretholde forbindelsen til fortiden paa trods af den europaeiske kulturs indtraengen. Vaaben, redskaber og totemer udsmykket med samme farver og moenstre, som blev brugt for tusinde aar siden kan findes rundt om i souvenir butikkerne, hvor kun faa aboriginere kender historierne bag hver udsmykning. Man skal nemlig goere sig fortjent til disse laengebevarede hemmeligheder.
De gamle stereotyper om livet paa landet i Australien lever i bedste velgaaende i the Northern Territory. Fascinerende netop idet der er tale om en saa simpel livevis, at det undrer mig at folk i bush'en aldrig keder sig. Men de har selvfoelgelig altid pubs, hvor de kan faa en pilsner eller 10 midt i ingenmandsland. De sidste 2 ugers tid har jeg faaet den aere at opleve denne anderledes kultur helt taet paa, rejsende ned fra Darwin til Alice Springs og rundt i omraadet The Red Centre, kendt pga. sine aeldgamle sandstensklipper (bedst kendt Uluru/Ayers Rock). Afstanden mellem Darwin og Alice Springs er 1600 km og kan umiddelbart virke afskraekkende, men det er den eneste maade at faa en reel fornemmelse for dette storslaaede og gamle land. Tog en gruppetur over 3 dage ned fra Darwin, hvilket er en af de bedste ting jeg har gjort. Fik oplevet oedemarken paa gammeldags facon med endeloese, kvaelende varme, ujaevne grusveje og ikke et menneske i naerheden. Heldigvis var jeg i en gruppe paa 11 hvor faellesskab opstod idet vi bekaempede insekter paa stoerrelse med en pegefinger og skorpioner i maden. Undervejs besoegte vi Katherine Gorge (sandstensklipper der rejser sig mere end 100 m over Katherine River), Mataranka Thermal Pool m en temperatur paa 34 grader og en sand oase her i det ellers saa toerre landskab, Daly Waters Pub: aeldste pub i NT og lever i sandhed op til alle ens forventninger om hvordan saadan en skal se ud, Devil's Marbles: de klippeblokke man altid ser paa postkort fra Australien (google det og du vil ikke vaere i tvivl om hvad jeg snakker om). Sidst men ikke mindst moedte vi Sneeky Sam, en saltvandskrokodille som man bestemt ikke skal komme for taet paa og kaelede med slanger (jeg havde det fint nok med bare at holde den i ca 5 sek).
Det roede center er kontinentets hjerte og ikke bare rent geografisk. Hvert aar besoeger en halv million mennesker omraadet for at se de naturlige attraktioner, hvor af Ayers Rock (aboriginal navn: Uluru) er den mest kendte. Samtidig er The Red Center ikke bare et smart navn, nej alt er stort set roedt derude: klipperne, solen, kaenguruerne og huden hvis man glemmer at tage solcreme paa. I 3 dage har jeg opholdt mig ude i absolut ingenting og det har vaeret det hele vaerd. Besoegte ikke blot Uluru ved solopgang (betyder moedested og er stadig en af de vigtigste aandelige steder for aboriginerne), men Kata Tjuta (mange hoveder som stikker op af den roede jord) og Kings Canyon. Troede efter mine oplevelser med trekking i Nepal ikke at jeg skulle opleve noget lignende igen, men det kom jeg bestemt til. Hver dag efter at have sovet udenfor under aaben himmel i de saakaldte swags (tag en sovepose, slanger og et par skrigende japanere og du ved hvad jeg oplevede derude) stod vi op foer solen og paabegyndte trekking rundt i klipperne inden temperaturen ville stige til de 38-40 grader. Man kan ikke andet end blive betaget af det storslaaede landskab i outbacken, og efter en kameltur (bestemt ikke behageligt mere end 5 min) foelte jeg mig naesten som en lokal. Inden jeg endte min tur i outbacken saa jeg omraadet ovenfra; helikoptertur med udsigt over Kings Canyon, hvilket i sandhed overbeviste mig om, hvor unik Australiens natur er og hvor meget jeg kommer til at savne det hele, naar jeg rejser herfra.

Afskaaret fra resten af verden med kun oceanet omkring sig ligger et land så overvaeldende stort at stoerstedelen af den australske befolkning ikke har set mere end 5 procent af deres eget land. Heraf kommer at den del af landet de har oplevet, i langt de fleste tilfaelde vil vaere inden for deres egen stat, hvoraf de oevrige 5 stater og 2 territorier stadig mangler. Stoerrelse giver derfor et land med saa forskellige klimaer i nord og syd, at det ville være oplagt at sammenligne det med det samlede Europa. Det skulle da lige vaere bortset fra, at man her har tropiske regnskove, solrige strande, majestaetiske klipper i outbacken til sneklaedte bjerge som dovent straekker sine tinder mod den skjulte sol, alt sammen samlet i et land, under et flag. Rettelse: under to flag idet Australiens oprindelige flag, skabt af aboriginere, er vendt tilbage som et symbol paa den oprindelige australske kultur. Og nu hvor vi er ved emnet, saa er den australske kultur i sig selv interessant, blandt andet fordi den bygger paa en hel anden form for mentalitet, end hvad vi som danskere er vant til. Aussies er langt mere aabne og imoedekommende end noget andet folkefaerd, jeg har moedt paa min vej: Hvad enten man er faret vild i Brisbanes snoede gader eller ikke kan finde hylden med maelkeprodukter i supermarkedet, saa er der altid en der til at hjaelpe. En af grundene, gaar jeg ud fra, til at folk fra hele verden ser Australien som et andet hjem.

To uger har jeg opholdt mig down under, og som dagene gaar, bliver jeg mere og mere begejstret for landet langt mod syd. Det ligner paa mange maader, hvad jeg er vant til fra Danmark, hvilket paa mange omraader er (af mangel paa bedre ordvalg betryggende efter at have opholdt sig i Asien i over to maaneder, hvilket maa siges at hoere ind under kontinenter, som befinder sig saa langt vaek fra europaeisk levestandard som muligt. Det saeregne ved Australien er dog, at bagved den vestlige facade ligger en kultur med roedder saa langt tilbage, at intet andet kontinent i verden kan foelge med naar den gaelder overlevelse af gamle kulturer. I over 50.000 aar inden europaeiske soefolk havnede paa oestkysten havde aboriginale stammer levet paa dette kontinent, i de golde oerkener og tropiske regnskove, ved de store floder, de brede kystomraader og i bjergene. Den kultur som fandtes her var rig i sine skikke, trosretninger og levemaader, og paa trods af at tiderne har aendret sig og antallet af aboriginale stammer nu er kraftigt reduceret, er den gamle kultur langsomt smeltet ind i den nye. Dette har jeg oplevet ved flere forskellige lejligheder, bl.a. forleden dag hvor jeg blev inviteret til middag hos en af mine australske venner, Ben, og hvor samtalen fra at have handlet om musik og australske kunstnerer pludselig slog over i aboriginale kommunikationsmetoder, gamle indvielsesceremonier og en snak om hvordan det er muligt at spille paa instrumentet didgeridoo og ren faktisk fremkalde andet end blot tilfaeldige lyde. (Det skal her tilfoejes at Ben til trods fra at vaere uddannet paa musikalsk konservatorium ikke kunne give os nogen god forklaring, hvilket blot goer det meget mere imponerende at kunne spille paa dette instrument, som det hedder minder om aandernes kalden). Spillet mellem en gammel kultur og de mange nye kulturer som er kommet til sidenhed ses i dag som vaerende en af Australiens stoerste styrker. Det er her jeg isaer tager hatten af for Australien. Hvor vi i Danmark - og generelt i Europa - har store diskussioner om hvorvidt immigranter skal lukkes ind i vores samfund, saa er australske befolkning taknemmelig for vaere et multikulturelt samfund med indvandrere fra hele verdenen. Det forunderlige er nemlig at den australske befolkning ser den aendring af samfundsstrukturen og -normer som immigration medfoerer som et plus i stedet for minus!

En af de andre ting Australien er verdenskendt for er naturen. Desvaerre maa jeg her indroemme, at siden jeg landede i Brisbane lufthavn for nogle uger siden, har jeg opholdt mig en uge i Toowoomba (150 km fra Brisbane) og resten af tiden i Brisbane, som er den 3. stoerste by i landet og dermed baerer mere praeg af storby end natur. Jeg har stiftet bekendtskab med the Great Dividing Range, som er den bjergkaede som loeber op langs oestkysten, har set hvordan Brisbane by er bygget paa kanten af nogle enorme klippeskraaninger, hvor blot synet af dem faar en til at maabe, men det er i store traek ogsaa det natur jeg har set indtil videre. Mine planer er at besoege en masse steder langs oestkysten, som jeg gennem de mange mennesker jeg har moedt fra hele verdenen har hoert saa meget om, men lige forloebig bliver jeg boende i Brisbane, en by som jeg paa kort tid har forelsket mig i. Min plan lige pt er at finde arbejde her og slaa mig ned til efter jul engang mest bare for at komme lidt mere ind i den australske levemaade og laere nogle mennesker lidt bedre at kende, hvilket er svaert naar man rejser fra et sted til et andet med faa dages interval. Jeg har allerede gennem Tommy (min mors halvfaetter... eller saadan noget lignende) og hans familie, hos hvem jeg boede den foerste uge, kommet til at kende nogle australierer her i Brisbane, Ben og Carly, som allerede nu har hjulpet mig utrolig meget: vist mig rundt i byen, introduceret mig til deres venner og generelt bare vaeret der til at hjaelpe mig. Det er guld vaerd at have venner som dem, naar man nu er paa den anden side af jorden, og 9 timer foran alle andre derhjemme i Danmark hvilket besvaerliggoerer det med bare at tage knoglen og ringe, hvis der er problemer. Hertil vil jeg ogsaa sige, at jeg har laert meget bare de sidste par uger, hvor jeg har staaet paa egne ben og selvom det kan lyde om en gammel kliche, saa bliver man altsaa mere selvstaendig af det. (Alligevel skal der lige lyde en tak til min mor, som i det oejeblik hvor min bankkonto ikke virkede, heldigvis var der til at hjaelpe). Med kun nogle uger i Australien tyder det dog allerede paa, at det bliver et land, jeg kommer til at holde rigtig meget af.